MOUNTAINBIKE I VARDE CYKELKLUB (VCK)MTB AKTIVITETER I VARDE CYKELKLUB
Mountainbike cykling er flere ting.. For landevejs folkene er det ofte et alternativ til at holde vinterformen ved lige og spare lidt på den fine racercykel. For de dedikerede mountainbike ryttere, så er det en helårs sport med flere højde punkter gennem sommeren og efteråret.
I Varde Cykelklub har vi både en gruppe landevejs MTB'ere og en gruppe helårs Mountainbikere. Du er velkommen til at deltage i vores aktiviteter på det vilkår du selv finder interessante.
MTB træningen i klubben er baseret på at man selv tager initiativ! Det er altså muligt at være medlem af VCK, køre MTB og ikke møde en eneste fra klubben i en hel sæson! - men det er også muligt af finde klubkammerater, som træner næsten hver dag.
De er generelt meget
flinke til at tage os med på en tur - måske skal der køres noget
intervaltræning undervejs, men det kan man jo selv om. Anyway, så er
beskeden til alle - du kan få noget ud af MTB træningen i VCK, hvis du
selv vil!
Aktiviteter: Der er en masse forskellige aktiviteter for Mountainbike ryttere i VCK. Vi afholder bl.a. flere løb i sæsonen, men deltager også i mange løb rund om i landet.
Derudover deltager en del af klubbens medlemmer i DCU´s Mountainbike løb, hvor der afholdes mange afdelinger rundt om i landet. Du kan læse mere om dette på hhv. DCU´s hjemmeside - http://www.dcu-cykling.dk
Der er også en del motionsløb rundt om i landet, og mange af dem er faktisk en køretur værd. Check løbende kalenderen på falck-hansens hjemmeside, det er nok den bedste samling af datoer og aktiviteter i Danmark. www.mtbkalender.dk
Se endvidere klubben aktivitetskalender >her< MTB RUTER I LOKALOMRÅDET:
Da webmasteren startede sin MTB karriere i VCK, så var mit største problem at finde egnede ruter i den flade Varde Ådal, hvor vi bor.
Jeg kørte en hel sæson op og ned langs Varde å og lidt rundt i Militærskoven og Lunden. Det kan være hårdt nok, men det er ikke så spændende terræn for en rigtig MTB'er.
Hvis du har en rute, som du mener er egnet til MTB, og så du gerne vil fortælle dine klubkammerater om, så send en besked til webmaster. Så skal den blive lagt ind.
Varde Å turen: (korrigeret pr. 28/3 2006) Vi er blevet kontaktet af Ribe Amt, som gør opmærksom på at naturstien langs Varde Å er forbudt for cykler. Vi er som klub blevet opfordret til at respektere dette forbud, hvilket hermed er gjort - og vi henstiller til at Varde Cykelklubs medlemmer IKKE kører på en af de bedste cykelruter i vores lokalområde - ja, det er bare ærgerligt, men sådan er demokratiet jo. Vi arbejder på at etablere en kontakt til det sted hvor cykelforbuddet er truffet, for vi vil egentlig gerne høre om baggrunden for at forbyde cykling på stien, som ikke er ekstrem smal, ikke er ekstrem sårbar for slid og ikke særlig befolket af gående. Mere herom følger under nyhederne.
Grusgraven: Grusgraven i Sdr. Plantage er et godt sted at træne. Der er ikke så meget natur at se på, men den 7,4 km rundstrækning er meget afvekslende og der er flere gode stigninger og nedkørsler, som man kan øve sin teknik på. Ruten anvendes også til MTB cuppen, så mange kender den efterhånden, og det brude være muligt at finde rundt ved at følge sporene derude.
Militærskoven: Der er i 2008 lavet et permanent spor i Militærskoven. Ruten starter ved enden af ZF Stenvejen mod kassernen. Der er afmærket med små hvide pinde og pile. Ruten er ca. 6 km og forholdsvis let at køre, men hvis der sættes tempo, så bliver den ret hård, da der er rigtig meget kringlet singletrack.
Alslev Å: Der køres ud af kampvognssporet - ligeud der hvor asfalt vejen drejer 90 grader hen til motionsstien. Ca. 2 km ude kommer der en gangsti ind til højre, hvor du køre rundt i noget sump, men der er lavet køre-bro, så det er meget fine forhold. Når du kommer op til den sydvestlige udkant af militærskoven, så kan du følge gangstien mod Alslev Å - det er en fin tur med nogle tekniske passager og flot natur.
Bordrup MTB Track: Oksbøl Cykel Team har i samarbejde med Oksbøl Skovdistrikt lavet en permanent rute i Bordrup plantage vest for Oksbøl Lejren - se linket >MTB rute i Bordrup< Fin rute med flere pæne stigninger og fede single tracks. Ruten er gennem de seneste år blevet udviklet meget og har fået en del teknisk udfordrende sektioner på, som dog let kan forbi køres, hvis det ønskes.
Blåbjerg MTB ruter: Der udover findes der nu tre ruter i Blåbjerg Plantage.
|
|
© Varde Cykelklub (VCK). Alle rettigheder forbeholdes.
|