Invita Mountainbike
Race Blåbjerg har gennem de seneste år udviklet sig
eksplosivt og vi forventer i 2011 mere end 600 ryttere, som vil
køre med i de mange forskellige klasser og være med til at gøre
dagen festlig ved at heppe og hygge, når de ikke lige selv er i
"kamp". Vi holder fast vi alle de kendetegn, som vi tror har
gjort løbet så populært - den nemme børne/begynder rute, den
lange overskuelige motions rute og den tekniske udfordrende
sports rute danner grundlaget for vores arrangement. Men også
bakkespurten og rævebakke baren er legendariske - for ikke at
nævne nedkørslerne "dødemands fald", "borgmesteren" og
"hængekøjen", som rytterne altid vil huske som et kærligt minde
fra løbet.
Nyheder til 2011
udgaven af løbet vil være:
-
Ny elektronisk tidtagning med forvarsling og
resultatskærme i målområdet.
-
Ny
"H50 klasse", hvor de "voksne" mænd kan battle
mod hinanden på sport sporet, men over en lidt
kortere distance.
-
Ungdom U17 flyttes til Sport starten og kører 3
omgange ligesom H50.
-
Ny
klasse for Junior U19, som kører sammen med
Sport - 4 omgange ligesom Sport.
-
Både
motion og sport ruterne vil blive kortet lidt
af, således at køretiden samlet reduceres med
ca. 10-15 min i forhold til 2010.
-
3
gange fortræning/rutevisning optil løbet. For
"voksen begyndere" er der tilmed tips og fif at
hente til disse træninger.
Det sorte spor er
"konge": Det sorte rute i Blåbjerg viste sit værd ved
Mountainbike DM 2010. Vi kører ikke hele DM ruten til Invita,
men bruger nogle af de nye ting på Rævebjerget, og kører bagom
Rævebjerget som afslutning af sektionen - ligesom sidste år.
Motionisten kan
gennemkøre de allerfleste sektioner på ruten uden at have
problemer, men for de bedste sportsryttere vil ruten opleves som
virkelig hård, da kombinationen af det hurtige spor og de mange
tekniske singletracks kræver fuld fokus og power hele vejen
rundt.
Højt
informationsniveau og fortræning:
For mange nye MTB
motionister og børn kan løbsdeltagelse være lidt af en
overvindelse de første gange, men i Invita Mountainbike Race
Blåbjerg er vi kendt for at tingene er meget overskuelige og
nemt at finde ud af, så er du ny i sporten, så er dette en
oplagt mulighed for at komme i gang.
Benyt dig af vores
unikke fortræninger, hvor klubbens ryttere stiller sig
tilrådighed med sporvisning på forskellige niveauer og vi har
tilmed et decideret begynder hold, hvor bl.a. Steen Kruchov på
en rolig og let forstålig måde giver fif og hjælper alle rundt
på de udfordrende sektioner.
Gør derfor en indsats
for at få nye med - venner, børn, koner og forældre - der er
plads til alle, men de skal måske have et hjælpende skub for at
komme i gang..
Fede præmier, og
mange klasser:
Vores erfaring er at
folk sætter stor pris på at vi har en finmasket klasseopdeling,
således at man kører mod andre på nogenlunde samme niveau/alder.
Med to nye klasser i 2011 har vi satset endnu mere i den
retning. Der er podiepræmier til alle, men det allervigtigste
for os er dog at give børne- og ungdomsrytterne en uforglemmelig
oplevelse i skoven.
Vores ungdomsstart er
en kæmpe fest, så kom tidligt og vær med til at heppe på de unge
ryttere, de har også brug for det.
Lodtrækningspræmier:
Der er masse af
lodtrækningspræmier til alle. Der er samlet præmier for mere end
50.000 kr.
Udover masse mindre
præmier, så sætter vi to lækre Mountainbike sættes på højkant:
Den første er en K2 ZED 2.0, som er sponsoret af Intersurf/K2.
Den udloddes ved lodtrækning blandt alle i børne- og
ungdomsklasserne, så der er ret gode vinderchancer.
Den anden er en Scott
Scale 50, som sættes i lodtrækning blandt alle deltagerne i 2.
og 3. start - altså Sport, Junior, Ungdom, H50 og Motion Herre &
Dame.
Rævebakke baren:
Det ligger os meget
på sinde at holde en „cykelfest" når vi afvikler løbet, så
derfor har vi igen etableret „Rævebakke baren" ude på
rævebjerget. Der er guide til at tage Jer med ud og heppe, og på
Rævebjerget kan I være med til at skabe Alpe D´Huez stemning på
to af de hårdeste stigninger i løbet. Der serveres gratis
småkager og en forfirskning til alle tilskuere, som kommer ud på
Rævebjerget og hepper.
Generelt om ruterne:
-
Børn & begynder kører på den grønne rute, som er
en teknisk let mtb rute på ca. 4,1 km.
-
Motion og Motion Damer kører på en forlænget
sort rute, som er en kombination af den sorte og
nogle sektioner af den hvide.
-
Sport, Junior, Ungdom og H50 kører kun på den
sorte rute, og den indeholder noget af det mest
kuperede og teknisk krævende terræn, der findes
i Vestjylland.
Den sorte rute er
"skrap" nogle steder, men alligevel oplever vi, at de fleste kan
lære at køre hele ruten sikkert igennem ved at deltage i de tre
fortræninger, og hvis det alligevel skulle knibe med en op-
eller nedkørsel, så trækker du bare igennem den - det er der
plads til i løbet!
Glæd dig til de
stejle op- & nedkørsler af Rævebjerget, hvor der er hundredvis
af tilskuere, der hepper dig op. Den seje stigning på
„Flisbakken", samt de lange „Tre bakker" og selve Blåbjerg
toppen er også kendte steder. De svære nedkørsler ved
Stormfuldehøjder, Kirstens Fald, eller "Dødemands Fald" er også
med.
Området er, pga. den
sandede undergrund, aldrig mudret og byder altid på rigtig gode
forhold til mountainbike, så tag gerne en ven med og
introducerer ham/hende til MTB sporten i dette løb.
Tidsplan for løbet:
Kl. 8.30:
Indskrivning åbner
Kl. 9.30: START for
Børn & Begynder
Kl. 10.30: Mål lukkes
for 1. Start
Kl. 10.40:
Præmieoverrækkelse for 1. Start
Kl. 10.45: Samlet
nedkørsel til start
Kl. 11.00: START for
Motion Herre & Damer
Kl. 12.50: Mål lukkes
for 2. Start
Kl. 13.15: Samlet
nedkørsel til start
Kl. 13.30: START for
Sport, Junior U19,
Ungdom U17 & H50
Kl. 16.15:
Præmieoverrækkelse 2. og 3. start,
samt lodtrækning.
Klasser, distance og
ruter:
Løbet er opdelt i 10
klasser med følgende ruter, starttidspunkter og distancer:
Børneklasser: Drenge U11 år, Drenge U13 år & Piger U15 år
kører 2 omgange. Drenge U15 år kører 3 omgange.
Alderen fastlægges
udfra fødselsår. Det betyder at U11 er årgang t.o.m. 2001, U13
er årgang 2000+99, U15 er årgang 1998+97.
Der er en
deltagerpræmie til ALLE deltagere i ungdomsklasserne.
Begynderklassen
er for alle over 14 år, som kun har minimal erfaring med MTB
sporten. Der køres 2 omgange på grønt spor. Der er ikke podie
præmiering i denne klasse.
Ruten er det „grønne
spor" med et ekstra loop op gennem målområdet. Hver omgang er
4,1 km/40 hm. Der køres en lille bakkesstart på 200 meter, så
distancen er i alt ca. 8.4 km og ca. 85 hm (U15 - 12,5 km/120
hm).
Motion Herre & Dame klasserne er for alle der ønsker at køre
på en „rigtig" MTB rute, som stiller krav til både fysik og
teknik, men hvor distance og køretid er tilrettet „motionister".
Ruten er en
kombination af sort og hvid, således at der først køres
bakkestart, efterfulgt af 2 omgange på et forlænget sort spor. I
alt ca. 21 km og ca. 375 hm. Forventet vindertid omkring
1t15min.
Sportklassen er for de der ønsker en god og tæt konkurrence,
og gerne vil kæmpe lidt mere - både på bakkerne og på
nedkørslerne. Sport kører fire omgange og vi forventer en
vindertid omkring 1t35min.
Juniorklassen er
for ryttere under 19 år, så er du født i 1994 eller 1993 kører
du junior og kører ligeledes fire omgange.
Ungdomsklassen er
for ryttere under 17 år, så er du født i 1996 eller 1995 kører
du ungdom og kører tre omgange.
H50 er for
ryttere, som i år fylder 50 år. Det er frit om man vil køre
denne klasse eller hellere vil køre i motion. Vi håber at alle
H50 vælger denne klasse, så der bliver kamp og fest. De kører
tre omgange.
Ruten består af
bakkestarten på godt 2 km og 4 hhv. 3 omgange på det „sorte
spor". En omgang på „sort spor" er ca. 7.8 km og 150 hm. I alt
ca. 33 km og ca. 635 hm for fire omgange.
Bakkestarten:
Starten kl. 11 og kl.
13.30 finder sted ved foden af Blåbjerg. Herfra køres en
bakkestart op til målområdet, hvorfra det går ind på ruterne.
Bakkestarten er ca. 2.0 km lang og stiger 35 hm. Det er en
legendarisk start på løbet, og får feltet trukket godt ud, så
der er god plads når I rammer singletracket oppe på Blåbjerg.
For børne starten er der en afkortet bakkestart.
Starten og
startprocedure:
-
Når du kommer ned til startområdet, så skal du
finde startplads i henhold til den startboks du
er tilmeldt i. Er du rigtig godt kørende, så
start fremme, men er du ikke så skarp, så lad
være at stille dig op foran, så alle skal forbi
dig på første bakke.. Alle klasser og bokse
starter på samme startsignal, og specielt for
motion kan det give en del kø i starten af
ruten, men det er en del af konceptet!.
Startbokse: Der er startbokse i motion
klassen, hvor der forventes mellem 300 og 500
deltagere. I skal ved tilmeldingen angive
hvilken startboks i ønsker at starte i.
Startboks 1 er for de 75 hurtigste sidste år,
plus dem der kører med for at vinde klassen.
Motion Dame kan alle starte i boks 1. Startboks
2 er for dem, der kører ruten rundt uden
uprovokerede stop, men som ikke vil involveres i
"hanekampene" om en placering fra eller til.
Startboks 3 er for de ryttere, der ønsker tid
til at nyde løbet i adstadigt tempo, måske endda
tage et par bakker på gå-ben.
-
Nedkørsel til bakkestarten:
Det er vigtigt
at alle ryttere samles til start i målområdet
senest 15 min. før angivet starttidspunkt, da
der SKAL køres samlet ned til start .
Dette foregår bagved en master, og der tillades
ikke sen nedkørsel.
Specielt i motion er det vigtigt, at de tre
startbokse samles i deres respektive grupper
oppe i målområdet inden der køres ned til start.
Der køres "bagom" til starten, og der vil ikke
blive accepteret nogen ryttere, som kører ned
mod kørselsretningen. Vores officials vil stå
ved krydsnings stederne, og deres vejledning
SKAL følges.
-
Forholdsregler ved kø på ruten:
Hvis du
oplever kø-kørsel ved op- eller nedkørsler, så
er det god stil at tage det roligt og vente til
der bliver plads. Det hjælper ingen, hvis du
begynder at køre alternative veje, eller løbe
forbi dem der venter. Hvis der er nogen, som
ikke kan finde ud af det, så bifalder vi "verbal
selvjustits" blandt rytterne.
Parkering:
Vi henstiller til at
der parkeres betænksomt helt inde i vejsiden på højre side op ad
himmelvejen, eller nede på P-pladserne ved foden af Blåbjerg. Vi
prøver igen fået lov at bruge marken på østsiden af Blåbjerg.
Ellers parkeres på
Hennebyvej mod campingpladsen. Det er MEGET vigtigt at der
parkeres således at eventuelle redningskøretøjer kan komme frem,
så tænk dig om og følg anvisningerne fra vores venlige p-vagter!
Samaritter:
Dansk Røde Kors vil
være tilstede. Du finder dem i målområdet, hvorfra de kan
tilkaldes, hvis der er behov for hjælp.
Registrering/Mål:
Indskrivning/registrering og målområde er på toppen af Blåbjerg.
Kørselsvejledning:
Kør mod Henne Strand
og følg skilte til Blåbjerg. Søg evt. efter Blåbjerg i
googlemaps, som kommer den direkte op. Der vil være opsat
henvisningsskilte fra hovedvej 181
Præmieoverrækkelse og
lodtrækningspræmier: Umiddelbart efter rytterne fra hhv. 1.
og 2. start er i mål, så vil der blive præmieoverrækkelse.
I ungdomsklassen
trækkes kl. 10.40 lod om en K2 ZED 2.0 mountainbike. Husk
du skal være tilstede på pladsen for at vinde, ellers trækkes en
ny vinder. Præmieoverrækkelsen for alle klasser i 2. og 3. start
afvikles først når Sport har kørt. Vi forventer at det bliver
ca. kl. 16.15.
Her trækkes også lod
om hovedpræmien, som er en Scott Scale 50 mountainbike til en
værdi af ca. 10.000 kr. Husk du skal være tilstede på
pladsen for at vinde, ellers trækkes en ny vinder.
Omklædning/toiletter:
Der er ingen bad- og
omklædningsmuligheder. Der er toiletter og koldt vand ved
P-pladsen på Blåbjerg.
Telt og forplejning:
Vi har opstillet et
stort telt i målområdet, hvor du er velkommen til at hygge dig
før, under og efter løbet. Vi kendt for vores fantastiske
kiosk/cafe, hvor der kan købes et pænt udvalg i mad og drikke
til alt for billige priser.
Tilmelding:
Du bedes tilmelde dig
on-line >her
på dette link<. Du skal betale med kreditkort ved
tilmeldingen, og du skal køre med en Trumin/Katana3
tidtagningschip. Har du ikke sådan en, så SKAL du købe en for
kr. 100,00 ved tilmelding, for du skal enten taste dit chip
nummer eller vælge "køb chip" i tilmeldingen. Du kan se en >deltager
liste< her.
Tilmeldingen lukker
fredag den 21/10 kl. 24.00.
Startpenge: Børn
og begynder kr. 75,00. Alle øvrige kr. 125. Eftertilmelding på
dagen + 50 kr. Tidtagningschip kr. 100,00.
Tidtagningschip:
Du SKAL have en tidtagningschip, som kun må anvendes af en
person til løbet. Altså ikke noget med at låne på tværs af
starterne. Du SKAL tage din chip med til check ind for at vi kan
checke dit chip nummer. Har du glemt din chip, så må du købe en
ny, så husk penge :-).
Fortræning den 2/10 -
9/10 og 16/10:
Fortræningen de
sidste tre søndage op til løbet er blevet en institution i sig
selv. Vi starter præcis kl. 10.00 fra P-Pladsen på Blåbjerg.
- Udover gruppen af
begyndere, som Steen Kruchov er den legendariske instruktør for,
så vil vi være sporvisere på både motion og sport ruten. Der er
også en vejleder/sporhund til ungdomsrytterne, men hvis du har
et barn, som skal have assistance undervejs, så henstiller vi
til at du selv deltager i børnrunderne, da vi ikke kan samle
op..
Resultatliste:
På >dette
link< kan du se resultatlisten efter løbet. Hvis vi
får kraftig nok internet forbindelse, så vil resultatet også
være online løbende under løbet.
Hovedsponsor:
INVITA Køkkencenter, Esbjerg
Øvrige sponsorer:
Jyske Bank, Varde / Vestergades Cykler, Varde / Skilte &
reklameværkstedet, Varde / Hjemmebageriet, Varde / Intersurf
A/S, Varde
VARDE CYKELKLUB -
motion & elite