MOTIONS LANDEVEJS CUP OVER TRE AFDELINGER - MED EN SNERT AF KONKURRENCE

DELTAG I KAJ's AUTO


 

SPONSORERE:

 







 


 

 

Proportioner til
KAJS–AUTO SOMMERCUP 2011

MOTIONS LANDEVEJS CUP OVER tre AFDELINGER – MED EN SNERT AF KONKURRENCE…

 

Læs venligst hele teksten godt igennem, for selv om der kun er små ændringer, kan de jo være væsentlige for netop dig.

 

I særlig grad også så du ikke bliver overrasket over, hvordan det kommer til at foregå med starttider, startnumre, klasser, tidtagning, præmier, lodtrækning osv.

 

Cuppen afvikles i 2011 over tre afdelinger, men prisen er i år forhøjet til kr. 220,00 for alle tre afdelinger.

 

Vi håber også i år på, at alle tilmelder sig on-line på VCK´s hjemmeside, da det vil være en væsentlig lettelse af det administrative arbejde for løbsledelsen.

 

Vi er begyndt at anvende Trumin/Katana 3 tilmeldingssystem, så fremover skal tilmelding følges af betaling med dankort i samme arbejdsgang. (Kantana opkræver ved kortbetaling on-line, et gebyr på kr. 12,00)

 

On-line tilmeldingen lukker kl. 18.00 fredagen inden 1. afdeling, og herefter vil der kun være mulighed for eftertilmelding senest 15 min. inden start på 1. afdeling.

 

BEMÆRK ingen mulighed for eftertilmelding efter første afdeling.

 

MENU:

Klasser:

Cuppen køres over 3 afdelinger fordelt over sommeren 2011.

Der køres i tre klasser:

Ungdom: Årgang 2002 – 1995. Både drenge og piger.

Damer: Årgang 1994 og ældre.

Herrer: Årgang 1994 og ældre.

 

Tilmelding og betaling: Tilmelding skal foretages on-line >her<

For dig der ikke kan/tør anvende on-line tilmeldingen, kan du også tilmelde dig på dagen.

Mød op i god tid og bliv registreret. Seneste registrering er 15 minutter før start, herefter kommer du ikke med på startlisten.

 

BEMÆRK ingen mulighed for eftertilmelding efter første afdeling.

 

Som beskrevet senere, kan man være sikker på at deltage med maksimalt antal lodder - i lodtrækningen om hovedpræmien - ved at tilmelde sig (og betale) for alle tre afdelinger i forbindelse med første afdeling.

Deltagergebyr for deltagelse i cuppen er kr. 220,00, som betales on-line på VCK´s hjemmeside, eller kontant ved eftertilmelding på dagen senest 15 min. inden start af første afdeling.

 

BEMÆRK ingen mulighed for eftertilmelding efter første afdeling.

 

Startnumre:

Ved din første registrering i cuppen udleveres dit personlige startnummer. Dette nummer må ikke beskæres, men skal passes på! Efter hver afdeling vil der stå en boks, som du skal smide nummeret i og vi anvender så disse numre som grundlag for lodtrækningen af diverse præmier efter hver afdeling.

Vi vasker numrene så de er klar til næste afdeling, hvor de atter udleveres ved registrering, så husk at aflevere startnumret når du kommer i mål!

Startnumre skal monteres foran på cyklen og skal være letlæselig under hele løbet.

Resultatet bliver afgjort ud fra omgangstællere og målfoto, som aflæser numret forfra.

I 3. afdeling (Enkeltstart) skal nummeret dog sidde nederst på ryggen i højre side.

 

Tidtagning:

Deltagerne registreres ved start og mål. Ved nogle afdelinger laves tidtagning, ved andre afdelinger registreres kun hjemtagning. På løbsdagen vil de første tre i hver klasse blive udråbt, men den endelige resultatliste vil først være tilgængelig på VCK´s hjemmeside fredag efter hver afdeling.

 

Beregning af overalt ranglisten er med tid:

  • Der udarbejdes tre overalt ranglister efter hver afdeling. Ungdom, Damer og Herrer beregnes på hver sin liste.

  • Der vil være påført årgang, så man kan sammenligne tider fra sin aldersgruppe.

  • Der beregnes ud fra tid, hvor der gives bonus til de tre første i hver afdeling, således at nr. 1 får fratrukket 10 sekunder, nr. 2, 6 sekunder og nr. 3, 4 sekunder. Resterende ryttere beregnes ud fra den individuelle tid, dog tildeles ryttere som krydser målstregen i en gruppe den samme tid. Dette system gælder i alle 3 klasser, dog ikke i enkeltstart hvor det er den individuelle tid der tæller.

  • Hvis en rytter er tilmeldt og starter, men udgår eller får defekt, får rytteren den samme tid som den sidste deltager i mål i afdelingen +30 sekunder.

  • Hvis en rytter ikke stiller til start, får rytteren den samme tid som den sidste deltager på afdelingens resultatliste +120 sekunder.

  • Laveste samlede antal sekunder vinder i hver klasse.

  • Hvis to ryttere har samme tid brydes efter følgende retningslinier: Først ses på hvem der har flest første, anden osv., herefter brydes lighed til fordel for den, der er bedst placeret i sidst afdeling.

 

Rute markering:

Ruterne til hver afdeling vil blive mærket med pile. Der vil ikke være massiv opmærkning, men dog så alle kan/bør kunne finde rundt.

 

Færdselsregler og følgebiler:

KAJS-AUTO SOMMERCUP er motionsløb, så alle skal overholde færdselsreglerne. Vi anmoder om at I tager hensyn til øvrige trafikanter, og retter Jer efter henvisninger fra vores officials, der skal sikre afvikling af gode og sikre løb.

Deltagelse sker på eget ansvar, og arrangørerne kan således ikke drages til ansvar over for uheld eller lignende.

Følgebiler er strengt forbudt, så deltagere der modtager hjælp fra følgebiler vil blive udelukket af løbet.

 

Præmier - efter hver afdeling:

  • Der er sponserede lodtrækningspræmier efter hver afdeling. Alle startende ryttere deltager i lodtrækningen.

  • Der er præmier til dagens vinder, samt nr. 2 og 3 i alle tre klasser. Dog er det - ved færre end 5 deltagere i klassen - kun vinderen, som præmieres.

Præmier - overalt efter finalen:

 

Hovedpræmien:

  • For hver afdeling du deltager i, får du et lod i puljen om hovedpræmien.

  • Når alle 3 afdelinger er kørt, trækkes der lod om hovedpræmien. Lodtrækningen finder sted umiddelbart efter, at sidste deltager er i mål tirsdag d. 06. september 2011 ved mål på Roustvej.

  • Hvis du tilmelder dig og betaler kr. 220,00 senest ved første afdeling, og senere bliver forhindret i at deltage i en af de følgende afdelinger, så får du stadig et lod for de afdelinger du er tilmeldt.

  • Lodtrækningen af hovedpræmien - som er et Gavekort på kr. 10.000,- til Vestergades Cykler Varde - vil kun finde sted blandt de deltagere, som har gennemført minimum 2 afdelinger af KAJS-AUTO SOMMERCUP 2011, og som minimum stiller til start i sidste afdeling, samt fysisk er til stede ved lodtrækningen.

Overalt præmier:

  • Der er desuden gavekort til nr. 1, 2 og 3 i overalt stillingen efter finalen. Dette gælder for hver klasse, men ved færre end 5 deltagere i klassen, er det kun vinderen som præmieres.

VCK's Klubmesterskab:

  • KAJS-AUTO SOMMERCUP 2011 er sideløbende også tællende til Varde Cykelklub´s Racer - Klubmesterskab 2011, som udskrives i de samme 3 klasser og med samme regelsæt, hvilket vil sige, at det igen i år er den enkelte rytters tid i hver afdeling der overføres til klubmesterskabet.

  • VCK Racer – Klubmesterskaberne kan dog kun vindes af klubbens medlemmer.

  • Vinderne vil modtage mesterskabsbånd efter finalen.

BEMÆRK: Af sikkerhedsmæssige hensyn starter ungdom/damer kl. 17.30 og herrer kl. 18.30 i 1. afd.

 

1. Afdeling: Tirsdag d. 7. juni 2011

Næsbjerg. Knoldeflodvej. 6800 Varde

 

Ruten:

Herrer: Hver omgang er ca. 26 km, og vejene hedder:

Hovedgaden, Biltoftvej, Tranbjergvej, Skovvej, Vardevej, Møgelbjergvej, Vestervangvej, Ulvemosevej Knoldeflodvej.

Ungdom/Damer: Hver omgang er ca. 8,4 km, og vejene hedder:

Hovedgaden, Møgelbjergvej, Vestervangvej, Ulvemosevej, Knoldeflodvej.

 

Køretid/distance:

Herrer: 3 omgange á ca. 26 km. = Ca. 78 km.

Ungdom/Damer: 4 omgange á ca. 8,4 km. = Ca. 33,6 km.

 

Type løb: Linieløb. Rundbane, let kuperet med en del skarpe sving.

 

Tilmelding: Online tilmelding senest fredag d. 3. juni kl. 18,

eller kontakt ved eftertilmelding på dagen senest 15 min. inden start af første afdeling.

 

Starten går kl. 17:30 for ungdom/damer, og kl. 18:30 for herrer.

Mødested: Parkering på P-plads ved Skolen. Troesmosevej. Næsbjerg.

Start og mål for damer og ungdom på Knoldeflodvej umiddelbart efter Troesmosevej.

Start for herrer på Troesmosevej ved Skolen.

Forplejning:

Der vil være bod, hvor der kan købes sandwich, sodavand, kaffe, kage, chokolade, energibar/gel, m.v.

 

 

2. Afdeling: Tirsdag d. 16. august 2011

Blåbjerg. Blåbjergvej. 6830 Nørre Nebel

 

Ruten:

Hver omgang er ca. 9,3 km, og vejene hedder:

Blåbjergvej, Skovvej, Klintingvej, Bjergvej, Blåbjergvej, Blåbjerg.

 

Køretid/distance:

Herrer: 6 omgange á ca. 9,3 km. = Ca. 56 km.

Ungdom/Damer: 3 omgange á ca. 9,3 km. = Ca. 28 km.

 

Type løb: Linieløb. Rundbane, hvor største ”bjerg” i Vestjylland passeres.

 

Tilmelding: Bemærk - ingen mulighed for eftertilmelding

 

Starten går for ungdom/damer og herrer kl. 18:30.

 

Mødested:

Parkering på P-pladsen ved den sydligste opkørsel til Blåbjerg.

(Følg skiltningen, der er ingen parkering på Blåbjerg.)

Start og mål på toppen af Blåbjerg.

 

Forplejning:

Der vil være bod, hvor der kan købes sandwich, sodavand, kaffe, kage, chokolade, energibar/gel, m.v.

 

 

3. Afdeling: Tirsdag d. 06. sept. 2011
Industrikvarter Syd. Roustvej. Varde

FINALEN MED LODTRÆKNING AF HOVEDPRÆMIEN…

 

Ruten: Roust tur/retur, og vejene hedder:

Herrer: Roustvej, Roust, Roustvej.

Ungdom/Damer: Roustvej, Roustvej.

 

Køretid/distance:
Herrer: Ud til vendemærke i Roust, og retur = Ca. 20 km.

Ungdom/Damer: Ud til vendemærke, og retur= Ca. 10 km.

 

Type løb: Enkeltstart. Let kuperet ud og vend rute.

 

Tilmeldingt: Bemærk - ingen mulighed for eftertilmelding.

Alle, som deltager i cuppen, skal forhåndstilmelde sig enkelstarten, så der undgås huller i starttiderne.

 

Starten: Første start - som er ungdom - går kl. 17:00. Så vi kan være færdige inden det bliver mørkt!!!

Se din nøjagtige starttid på VCK´s hjemmeside fra søndag d. 4. september.

 

Mødested: Parkering på P-plads ved Borgen. Roustvej. 6800 Varde.

Start og mål på Roustvej, ud for nr. 95.

 

Forplejning:

Der vil være bod, hvor der kan købes sandwich, sodavand, kaffe, kage, chokolade, energibar/gel, m.v.

 

Arrangør:

Varde Cykleklub

Landevejsudvalget Motion og

Jan Brix

 

Hovedsponsor:

 

  


© Varde Cykelklub (VCK). Alle rettigheder forbeholdes. Sidste opdatering: 06. september 2011 22:37. Optimeret til 1024 x 768