Klubtøj: Vi opdaterer designet, skifter leverandør og skifter til andet salgssetup

juli 12, 2017 Webmaster

Kære medlemmer,

Som et resultat af brugertilfredsheds undersøgelsen sammen med DGI, så var klubtøjet et af de fokuspunkter, som stod klart. Bestyrelsen har derfor arbejdet på justering af klubbens tøjdesign og ny leverandør.

Den nye leverandør bliver Marcello Bergamo, og vi benytter lejligheden til at justerer og opdaterer designet. Som i kan se i eksemplet, så bliver det ikke en radikal ændring af nuværende design, farverne er de samme, men vi justerer lidt på udtrykket. Det vil derfor være muligt at bruge den gamle cykel garderobe sammen med den nye.

Salg og bestilling vil fremover blive håndteret via en webshop løsning med 2 eller 3 årlige deadlines og ca. 1½ måneds leveringstid. Klubben påregner at have et “nød lager” af tricos og pants som nye medlemmer kan købe.

Vi forventer at være klar med webshop og prøvekollektion til efteråret. I bliver opdaterert omkring det endelige setup og kollektionen omkring september. Første levering af de nye tøj forventer vi bliver sidst på året.

 

Nuværende lager af klubtøj / samt suppleringer:

Ændringen betyder derfor, at vi indkøber ikke mere tøj hos nuværende leverandør og fortsætter med 20% rabat på alt tøj, der ligger på lager. Vi sælger lageret så længe der er noget tilbage, og opstår der mangler, så må I afvente den nye levering.

Vi håber, I vil tage godt imod det nye tiltag. 

Bestyrelsen i Varde Cykelklub
Lisbeth Nielsen, Formand
Tommy Tungelund, Klubtøj ansvarlig