Tak for indsatsen til Shimano MTBLiga løbet i Varde den 9. og 10. Juni – det var en succes hele vejen rundt. Vi har modtaget genvalg til 2019!

juni 26, 2018 Webmaster

Kære alle,

Jeg/vi skylder Jer alle en tak for indsatsen til vores Shimano MTBLiga løb i Varde i starten af juni.

Vores respons og fornemmelse af løbet har været rigtig god, og vi er sat på kalenderen igen til 2019. Datoen bliver den 29. – 30. Juni, og vi kører igen hele pakken med teknik konkurrencer, B&U og nok også motionsløb om lørdagen og XCO løb for de voksne klasser om søndagen. Så book jeres kalender, så vi kan lave et flot løb igen.

Vi har netop afsluttet de sidste ting omkring økonomien, og det er med stor tilfredshed at vi kan konstaterer at kombinationen af Facadepartner som ny sponsor, en fantastisk veldrevet kiosk og et motionsløb med god opbakning og stemning – det samlet har bidraget til et flot resultat på ca. +8000,00. Det er meget flot, og når vi samtidig  ikke rigtig syntes der manglede noget – andet end et par ekstra toiletter måske, så er det hele godkendt.

Tusind tak, og vi ses igen til MTBLiga i Varde i 2019!

Ole Klemmensen,
fmd. MTB Udvalget