Landal GreenParks er ny co-sponsor til Invita MTB Race Blåbjerg

september 13, 2018 Webmaster

Vi har i dag (torsdag den 13/9 2018) underskrevet en sponsoraftale med Landal GreenParks, som driver forskellige ferieparker i Danmark (og Europa) – bl.a. SeaWest, Rønbjerg, samt Søhøjlandet ved Gjern.

Samarbejdet indebærer udover en kontant støtte til klubben også præmier og gavekort til Invita MTB Race. Bl.a. giver de øremærkede præmier til B&U klasserne m.v.

Fra klubbens side har vi lovet at deltage i 2 x 2 weekender med MTB relaterede arrangementer, hvor vi kører ture og giver lidt gode råd og fif til deltagende, der er afsted på  familieferie.

Instruktørerne fra klubben får stillet ferielejlighed til rådighed i weekenden, så vi håber, der er en del medlemmer, som vil hjælpe os med at løse den opgave, når vi melder ud, at vi skal have lavet en plan!

Steen Kruchov, sponsor ansvarlig i klubben &
MTB Udvalget