NYHEDER VEDR. DMVELKOMMEN TIL MTB DMPROPORTIONEROVERNATNINGTILMELDING & STARTLISTDM FORUM


NYHEDER VEDR
HVIDBJERG STRAND FERIEPARK | SHIMANO MTB DM 2010, DEN 17. - 18. JULI 2010

18.07.10 SÅ ER VI I MÅL! - VI SIDDER MED FORNEMMELSEN AF AT VI IKKE KUNNE GØRE DET BEDRE - Vi vil gerne rose Jer alle for at I hjalp med at gøre det til en stor oplevelse at være arrangør, tilskuer og deltager til DM. Godt og vel 400 ryttere var gennem de to dages løb, og alle officials har fået kæmpe ros, så vi er trætte og tilfredse. Har du kritik - ris eller ros, så skriv på >DM forum<
Resultat og lidt fotos fra søndagen er klar, og vi vil løbende lægge flere fotos op når I sender links eller billeder til dm2010@vardecykelklub.dk
Tak for i dag, vi håber der kommer en opdatering og et lille referat i morgen >Resultater og lidt fotos her<

17.07.10 SÅ ER VI I GANG MED DM - Tak for det flotte fremmøde og den gode stemning til både B&U Medaljeløbet og Motion. Der blev kørt rigtig meget flot MTB, men også indført nogle nyde måde at håndtere ruten i Blåbjerg på. Jeg hørte bl.a. om flere der tog ZIG ZAG nedkørslen på Rævebjerget på maven med arme og ben ud til siderne - som en flot "Rødspætte". Sådan kan det jo gå..
Vi er klar til endnu en runde i morgen, og vi håber I vil bakke massivt op op de forskellige starter og sørge for at det bliver lige så flot som i dag.
>Resultater og lidt fotos her<

15.07.10 NEDTÆLLING TIL DM -> 2 DAGE <-
Tilmeldingen til motionsløbet lørdag er nu lukket. Tak for de mange forhåndstilmeldinger, det gør det meget nemmere for os - og for jer at komme igennem check ind.

Siden i går er der ikke sket så meget, men lidt sker der jo altid her.. Det er besluttet at lave 60 sek. mellem starterne i anden og tredje start søndag. Omgangstiderne kan tåle det, og det giver mere ro på første del af ruten for hver klasse.

Så er der kommet en forespørgsel omkring sikkerheden på den sidste nedkørsel til B&U løbet søndag - det er "Den Stejle" som vi taler om (den er ikke med i B&U løbet lørdag).. Det er nok rigtigt at U/9 og måske et par U/11 ryttere vil kunne få problemer med at trække cyklen ned, så der åbnes et chicken run til højre, og der står en opsamler nedenfor, så det bliver en god oplevelse for alle..

Så skulle det være ganske vist at der kommer TV på søndag - vi overvejer lige hvordan de kan komme ind mellem træerne med helikopteren, så vi kan matche Tour De France billederne, for mindre kan jo ikke gøre det..

STAY TUNED!

 

14.07.10 NEDTÆLLING TIL DM -> 3 DAGE <-
Ruten er checket, og den har aldrig haft det bedre.. Der er dog nogle håbefulde folk, som tror de kan slippe af med at fjerne pinde og rette spor ud.. Til Jer vil vi bare sige "Så kender I ikke VCK's rutefolk.. Når der rettes ud, så lægges retur x 2 så forvent Jer at der er både klapfælder og huller at tage sig i agt for på dagen.. Lad venligst sporet stå som det er tænkt!

Vi har slet ikke skrevet om Jyttes kiosk, som er et legendarisk koncept til Vardes løb.. her kan man bespise hele familien med sund (og lidt usund) mad, drikke og ikke at forglemme hendes pølsehorn.. Der er ingen grund til at tage en masse mad med, som risikere at gøre dig syg i varmen - tag et par sedler med og støt kiosken, det spiller altså maks!

Vi har ændret lidt på tidsplanen for Elite starten. Der bliver en noget nedkortet præsentation af rytterne lige inden afgang til start, så præsentationen er kl. 14.10 og afgang til start er kl. 14.15.

 

13.07.10 NEDTÆLLING TIL DM -> 4 DAGE <-
I dag har er en dejlig dag.. Vi har netop udsendt deltager information til alle pre-registrerede deltagere til det største MTB DM, som jeg kan erindre.
Min historie er nu heller ikke så lang, men 375 forhåndstilmeldte deltagere er ikke så ringe..
Der er enkelte af Jer, som vi ikke har brugbare e-mail adresser på, så I bedes lige >downloade dokumentet< og læse det.
Ellers er der ikke så meget nyt fra ruten i dag. Det regnede lidt i formiddags, men meldingen lyder på at ruten nu er tør igen. Der bliver lavet en officiel rutestatus i morgen aften.
God fornøjelse med de sidste forberedelser, det er jo nu der skal justeres og checkes op på grejet..

 

12.07.10 NEDTÆLLING TIL DM -> 5 DAGE <-
Det var godt vi ikke skulle cykle i dag.. Føj, det har regnet.. Først har det silet ned hele dagen, så stoppede det en time omkring kl. 16 for at gå fuldkommen amok med torden og lynild.. Nu støver det i hvertilfald ikke længere på ruten i Blåbjerg..

I dag har vores hovedsponsor Hvidbjerg Strand Feriepark valg at smide lidt ekstra godter i posen.. Alle damer, som deltager i lørdagens motionsløb får et gavekort til wellness (værdi 175,00)
Så kom der ydermere en gavekort til lodtrækningen på hytteophold til værdi af kr. 1500,00
Og for ikke kun at damerne skal have "wellness", så kom de lige ekstra 15 Wellness gavekort i lodtrækningen også, så planlæg gerne at blive lidt længere her på vestkysten..

Der har været lidt spørgsmål til tilmeldingen gennem Kantata, som jo lukkede søndag. I proportionerne er det beskrevet således at der kan eftertilmeldes på dagen, men det gælder IKKE DM klasserne Herre A, Junior, Damer og H40. Er du blevet overrasket, så kontakt os omgående for tilmelding, så skal vi prøve at hjælpe. Vi har ikke fået den endelige "dead end", men den ligger lige foran os!
I de øvrige klasser kan der eftertilmeldes, hvis man kommer i god tid..

 

11.07.10 NEDTÆLLING TIL DM -> 6 DAGE <-
I dag viste ruten sit potentiale.. Efter en morgen med massiv regn, så blev ruten både våd, men også endnu mere spændende. Efter et fantastisk stykke arbejde af rutefolkene i fredags, så er alle "huller" lukket med flis og droppet er reguleret, så der nu kun er en vej ned over kanten. Der er naturligvis stadig Chicken run, som man frit kan vælge :-)
Vi havde igen besøg af flere elite ryttere, og de er alle begejstret over ruten, som koster kræfter i en ekspotentiel kurve, når der skrues op for tempoet..

- Ellers er tilmeldingen lukket til søndagens DM. Der er mulighed for eftertilmelding til alle klasser undtagen Herre A, Damer, Junior og H40.
Der er stadig åben for tilmeldingen til Motions DM, og vi VIL MEGET GERNE have at I tilmelder Jer forud, da det letter tidtagningen og registreringen.

- Vi er tilfredse med forløbet at tilmeldingen, men vi har brug for hjælp til at få lidt flere B&U ryttere med til medaljeløbet lørdag.. Hjælp de unge med at komme afsted - det bliver en uforglemmelig oplevelse, og vi har masser af rutevagter rundt om til at hjælpe med at tackle eventuelle problemer på ruten..

 

02.07.10 KLASSE H50 SKAL KØRE SAMME ANTAL OMGANGE SOM HERRE C

 

Efter at MTB Udvalget under DCU har beset og godkendt ruten til DM, så er det besluttet at Herre H50 skal køre 3 omgange og ikke som først oplyst fire..

21.06.10 RUTEVISNING AF DM RUTEN PÅ LØRDAG DEN 26/6 Kl. 14.00

DM ruten er klar!  8.3 km og 170 højde meter. Der er flere nye sektioner, som du sikkert gerne vil kende inden det går løs den 17. og 18. juli.

 

Hvordan tror du det er at køre Rævebjerget med 2 x 3-pile op, 1 x 2-pile op, 1 x 3-pile ned og 2 x 2-pile ned inden for 1000 meter? Hvad mener du nedkørslen ”Slagterhundens Hul” kan dække over? – eller tænker du nedkørslen ”Dødemandsfald” er ”Pice of Cake”? - Svarene får du på lørdag, hvis du kommer til Blåbjerg.

 

Ruten vises for alle interesserede på lørdag den 26/6 kl. 14.00. Mødestedet er P-Pladsen på toppen af Blåbjerg. Vi kører sandsynligvis i tre grupper, så alle kan følge med og få noget ud af arrangementet.

 

Der vil være en speciel rutevisning for B&U ryttere, som skal køre den korte rute.

 

Mød op – arrangementet er både for elite ryttere og motionsryttere. Efter rutevisningen vil klubbens elite ryttere træne nogle omgange på ruten, så interesserede kan få en ekstra chance for at teste den. Efter rutevisningen er der sektioner på toppen af Blåbjerg, som ikke vil være åbne for træning før selve DM weekenden.

 

Med venlig hilsen

DM Teamet Varde Cykelklub

 

Læs om ruten under proportionerne >her<

 20.06.10 PRESSEKLIP - BLÅ STUNDER - En turistavis, som udgives på vestkysten >læs artiklen her

 

17.06.10 PRESSEKLIP - VARDE UGEAVIS 09-06-2010 -  Presse vedr. DM og Kandidatsatsningen >læs artiklen her

 

17.06.10 PRESSEKLIP - BUDSTIKKEN 09-06-2010 -  Presse vedr. DM og Kandidatsatsningen >læs artiklen her

 

07.06.10 HØJDEN PÅ DM RUTEN ER RETTET - Vi vil så gerne være på toppen, men de 300 hm, som ruten var angivet til i de første proportioner, det holder desværre ikke. Den rigtige højde er 170 hm

 

06.05.10 B-KLASSEN PRÆMIERES OGSÅ TIL DM - Det er nu afklaret med MTB udvalget i DCU at der også køres et DM for klassen Herre B. I de oprindelige proportioner stod der at de skulle køre sammen med elite herre, men da man ønsker at styrke B-Klassen, så køres den særskilt, og præmieres også særskilt


© Varde Cykelklub (VCK).
Alle rettigheder forbeholdes. Sidste opdatering: 18. juli 2010 21:49. Optimeret til 1024 x 768