Så er proportioner klar og tilmeldingen åben til Shimano Liga #4 i Varde den 11. & 12. juni 2022

16-05-2022

Så er proportioner klar og tilmeldingen åben til Shimano Liga #4 i Varde den 11. & 12. juni 2022

Der er efterhånden ved at komme godt gang i cykelløbene igen, og vi er stolte over at være fjerde stop på den internationale løbsserie for MTB i Danmark, som hedder Shimano MTB Ligaen. Der konkurreres om UCI verdensrangliste point i klasserne Elite Men & Women samt Junior Men & Women. Derudover konkurreres der om nationale ranglistepoint i en række øvrige DCU klasser.

Selve UCI/DCU hovedløbet, der afvikles om søndagen kræver licens. Ønsker du ikke at indløse fuld licens, så kan du deltage i  DCU klasserne og betale 100 kr. via ”klippe kort” ordningen. Du kører blot den normale tilmelding igennem og siger "har ikke licens" så giver systemet mulighed for at købe "klippe kort". Tilmelding og portioner til hovedløbet finder du på: https://www.sportstiming.dk/event/9918

Der afvikles også et Liga Motions event, som kører lørdag kl. 13.00. her kan du deltage uden licens og køre den fulde rute, som Elite klasserne kører om søndagen. Du finder alt info og tilmeldingslink her: https://www.sportstiming.dk/event/10484

Vi håber I vil bakke os op med en tilmelding til løbene, og hvis du kan afsætte lidt tid til at hjælpe os med en rutevagt eller andre praktiske opgaver ved løbet, så meld dig endelig ved lige at skrive en mail på mtb@vardecykelklub.dk

Vi håber at se mange af jer som deltager og/eller tilskurer, så I kan være med til at gøre weekenden festlig og hyggelig.

Ole Klemmensen,
formand for MTB Udvalget